Notat om Fondens projekter og dansk officiel politik
Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og
til beskyttelse af naturmiljøet er en privat fond. Derfor har dens
bestyrelse ikke nogen forpligtelse til at følge officiel danske politiske
prioriteringer i sit valg af hvilke for humanitære-, naturbeskyttelses-
og forskningsformål, der skal støttes med Fondens midler, og heller ikke
at den i sin virksomhed følger en statslig udstukket praksis.
Denne gennemgang vil imidlertid vise, at
når man sammenholder Fondens aktiviteter med officiel dansk politisk
prioritering viser det sig, at Fonden i det faktisk har holdt sig
indenfor rammerne af det der er officielle danske politiske
prioriteringer.
der praksis for at statslige midler uddeles til private
erhvervsvirksomheder med henblik til virkeliggørelse af ideele
politiske målsætninger i andre lande - ligesom Fonden også har
virkeliggjort sine ideele målsætninger gennem bidrag til private.
der er praksis for et betydeligt personsammenfald imellem rådgiverne
i politiske valgte styrelser og modtagerne af midler, som disse
styrelser rådgiver om - ligesom Fondens bestyrelse har haft
personkendskab til bestyrelsesmedlemmer i de organisationer og
virksomheder, der har modtaget bidrag fra Fonden.
En oversigt over Fondens projekter
Fonden har givet Ialt 71 mill. kr. til 27 projekter igennem en 15
årrig periode. I den følgende gennemgang er projekterne delt ind efter
hvilken type af projekter, der har været tale om.
Nedenfor ses en liste over samtlige projekter og projektbevillingerne,
idet projekterne er ordnet efter type:
Projekter for bæredygtig energi:
Biogas from Fruit Processing Waste 349.000 kr.
Biogasanlæg i Fransk Polynesien 5.950.000 kr.
Miljøprojektet Floryl & Elværk 17.982.000 kr.
Nye vinger på vindkraftanlæg 1.210.000 kr.
Solenergiprojekt i Zimbabwe 384.000 kr.
Solenergiprojekt i Zambia 1.263.000 kr.
Solenergi til 200 landsbyskoler og samlingssteder 1.500.000 kr.
To hypoteser om vindkraftværker 67.000 kr.
Frekvensomformer 200.000 kr.
Ialt projekter for bæredygtig energi 28.905.000 kr.
Nødhjælpsprojekter:
Nødhjælp til Guinea-Bissau og Angola 2.229.000 kr.
Nødhjælp til flygtninge fra Kosova 310.000 kr.
Nødhjælp til ofre for oversvømmelse i Mozambique 200.000 kr.
Ialt nødhjælpsprojekter 2.739.000 kr.
Bekæmpelse af HIV/AIDS:
AIDS Research and HOPE Projects 4.000.000 kr.
Drift af 5 HOPE-centre i det sydlige Afrika 8.769.000 kr.
TCE - ekstra initiativer, udover grundprogrammet 800.000 kr.
TCE - Pilot Study of Affordable Therapies for HIV 200.000 kr.
Ialt bekæmpelse af HIV/AIDS 13.769.000 kr.
Projekter til bevarelse af biologiske mangfordighed:
Tropisk regnskov i Malaysia 4.200.000 kr.
Årets miljøpris 5.000 kr.
Payne's Creek Naturreservat 0 kr.
Ialt projekter til bevarelse af biologisk mangfoldighed 4.205.000 kr.
Forskning i bæredygtig udvikling og teknologioverførsel:
Global Research 2.400.000 kr.
International Distributors 409.000 kr.
Grande Garderobe 642.000 kr.
Tropical Farming Research 1.809.000 kr.
Scientific Farming in the Caribbean 1.313.000 kr.
Ialt Forskning i bæredygtig udvikling og teknologi... 6.573.000 kr.
Medieforskning:
Den 3. Verdens stemme 13.963.000 kr.
Kulturudvekslingsprojekt:
Mutual Mandarin 935.000 kr.
Den samlede projektflade ............ 71.089.000 kr.
Projekter for bæredygtig energi
Den største gruppe af projekter har været projekter til fremme af
bæredygtig energianvendelse, idet ni projekter med dette sigte har
modtaget 29 mill. kr. fra Fonden eller 38 % af de uddelte midler.
De ti projekter fordeler sig således:
|
|
Antal projekter |
Samlet beløb |
Projekt lande |
|
Biogas i udviklingslande |
2 |
6.299.000 |
Belize og Tahiti |
|
Miljøskov med
elproduktion |
1 |
17.982.000 |
Brasilien |
|
Vindkraft |
3 |
1.477.000 |
Danmark
og forskning |
|
Solfangere
|
3 |
3.147.000 |
Afrika |
I Udenrigsministeriets pjece med titlen Bæredygtig Energi skriver
Udviklingsminister Jan Trøjborg i sin indledning:
"Bæredygtig energi er helt centralt. Vi lægger afgørende
vægt på, at det indgår som et stærkt element i dansk udviklings-
og miljøbistand."
Af DANIDAs årsberetning 2000 (s. 172) fremgår, at DANIDA i 1999 ydede
175 mill.kr. og i 2000 49 mill.kr. til nye og vedvarende energikilder, (s.
179).
I 2000 ydede DANIDA endvidere 135 mill.kr. til multilaterale miljø-
programmer.
Biogasprojekterne
Biogas indgår ikke for tiden i DANIDAs projekter, måske fordi denne
energiform har vist sig vanskelig at arbejde med. Som eksempel på
vanskelligheden med at få biogassen til at virke og på den offentlige
støtte, der har tilflydt og fortsat tilflyder biogassen, kan refereres
til Energiministeriets resume af pressemeddelelser den 27. marts 2000:
"FORSØG SKAL GØRE GRØNT AFFALD TIL BIOGAS
Københavns Kommune skal i et nyt forsøg sortere den grønne
del af husaffaldet fra og anvende det til biogas. Miljøstyrelsen har
bevilget seks millioner kroner til pilotprojektet. Forsøget kan
hjælpe København et skridt nærmere en generel sortering af grønt
affald. I "Affaldsplan 2000" var den storstilede plan, at
115.000 husstande skulle sortere det grønne affald fra inden år
2000. Men det projekt blev ikke til noget, fordi man aldrig fik
Nordsjællands Biogasanlæg til at fungere. I dag er ambitionerne mere
beskedne, efter man har fundet ud af, hvor svært det er at få
bioforgasning til at fungere (JP Kbh. s.3)."
Fonden har støttet et forskningsprojekt i biogas i Belize og
opsætningen af et stort biogas anlæg i Polynesien.
DANIDA nævner betydningen af miljøprojekter i Stillehavet i sin
Årsberetning 2000 (s. 111):
"Danmark støtter direkte en række aktiviteter, som skal
fremme Klimakonventionens målsætninger. F.eks. ydes der
bidrag til regionale projekter i små og og fattige ø-stater i
Stillehavet, som er særligt truede af global opvarmning og muligheden
for stigende vandstand i verdenshavene."
Miljøskovprojekterne
Fonden har støttet et skovprojekt i Brasilien. Det er et af verdens
største energiskovprojekter. Bevarelse af skovresourcer er et vigtigt
element i en række DANIDA projekter i Afrika og Asien. Udvikling af
energiskove er et af de tiltag, der er nævnt i Kyoto-protokollen. Danmark
er en af medunderskriverne af Kyoto-protokollen, som sigter mod at
beskytte kloden mod den tiltagende drivhuseffekt. Miljøskov anvendt til
elproduktion er en CO2-neutral energiform.
Det er ligeledes værd at bemærke, at staten yder store tilskud til
private til skovrejsning og skovbevarelse. Dette fremgår af Skovloven
(jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996) og bekendtgørelse
nr. 80 af 30. januar 1997 om tilskud til privat skovrejsning, som nærmere
omtales på ministeriets hjemmeside, hvor Skov- og naturstyrelsens
vejledning nævnes, herfra citeres:
"Formålet med ordningen er at fremme privat skovrejsning.
Skovrejsning tilgodeser bl.a. træproduktion, friluftsliv, natur og
miljøbeskyttelse (som f.eks. Grundvand), idet Regering og Folketing
ønsker, at det danske skovareal skal fordobles inden for de kommende
100 år. Målet er, at der årligt rejses ca. 5.000 ha, heraf 2.000 -
2.500 ha af private.
Man kan derfor få tilskud til at anlægge skov på
landbrugsjord. Tilskud gives til :
Plantning eller såning* af løv- eller
nåletræsbevoksninger, og til at etablere løvskovbryn.
Pleje af kulturer de første 5 år.
Etablering af hegn
Kompensation for tabt indkomst i 20 år i skovrejsningsområder.
Lokalitetskortlægning og/eller arealfastsættelse.
* Hvor samme regler gælder, omtales plantning og såning i det
følgende under et som plantning.
Hvem kan få tilskud ?
For at kunne få tilskud skal man være privat ejer af
landbrugsjord.
Privat ejer kan både være en person og et selskab, en fond,
forening eller lignende."
Det er statens målsætning at rejse omkring 5.000 ha skov om året,
hvoraf op mod halvdelen af private. Størrelsen af tilskud til private
omtales i vejledningen. Staten kan yde 14.000 kr. per ha til plantning af
nåleskov (og 22.000 for plantning af løvskov). Derudover kan ydes et
årligt tilskud i de første fem år på 2.600 kr. per ha, samt visse
andre tilskud for blandt andet planlægning og opsætning af hegn.
Det betyder, at staten yder tilskud til private for skovrejsning med
30.000 kr. per ha eller mere. Tallet skal sammenlignes med statens
udgifter ved rejsning af statsskov. Her regner man med en udgift på
omkring 50.000 kr. per ha til jordkøb og 50.000 til plantning og
etablering (se artikel af Morten Knudsen i dagbladet Politiken, 2001).
Energiskovprojektet Floryl har et tilplantet areal på 36.000 ha. Hvis
et tilsvarende skovareal skulle rejses i Danmark af staten ville alene
tilplantning og etablering koste staten omkring 1,8 milliarder kr.
80 % af energiskovprojektet Floryl er tilplantet med nåleskov og
resten med løvskov. Hvis en tilsvarende størrelse skov skulle rejses i
Danmark, ville de private ejere være berettiget til plantningstilskud på
562 mill.kr. og et skovplejetilskud over de første fem år på 468
mill.kr. Det vil sige et samlet statsligt tilskud på omkring 1 milliard
kr. Til sammenligning kan nævnes, at Fonden har støttet projektet i
Brasilien med knap 18 mill.kr. - eller knap 2% af det tilskud den danske
stat ville yde til modsvarende skovrejsning i Danmark.
Vindkraftprojekter
Danmark er verdens førende vindkraft producent. Fonden har støttet
opsætning af nye vinger på Tvindkraft og udvikling af en
frekvensomformer, der kan øge møllens nyttevirkning, samt et
forskningsprojekt i store vindmøller. Preben Maegaard, leder af
Nordvestjysk Folkecenter for vedvarende energi, skriver i bogen Vedvarende
energi i Danmark (OVEs forlag, 2000), s 122f:
"Det er oplagt at sammenligne det statslige
vindmølleprogram med Tvindskolernes projekt med en 2.000 kW
kæmpemølle, som også blev undfanget i kølvandet på oliekrisen.
Heller ikke Tvind besad naturligvis nogen form for ekspertise inden
for vindkraft: De kunne køre bus, bygge huse og drive skole. Og så
ville de tilmed bygge en tre gange større mølle end statens; de
havde ikke ret mange penge; de boede et gudsforladt sted ude i
Vestjyland, langt fra institutter og eksperter; de havde de dårligst
tænkelige forhold til storindustrien. Så Tvind havde alle odds imod
sig skulle man tro.
Men Tvindfolkene havde den store fordel i forhold til forskerne
hos staten og elværkerne, at de erkendte ikke at have forstand på
vindenergi. Det gav dem kraft til at drage ud i verden for at opsøge
og inddrage gud og hvermand, som ville være med til at give Tvinds
mølleprojekt et løft.
En storslået med overset indsats
Den færdige mølle var en præstation, som eftertiden slet ikke
har forstået at vise den fornødne anerkendelse. Den er som regel
overset i de international publikationer om vindkraft og blev ikke
ført frem på internationale konferencer, som det gode eksempel, den
var. For selv om det havde været de mest berømte internationale
institutter og industrier, som havde skabt Tvindmøllen, ville det
også have været en storslået indsats.
Færdige vindmøller skal jo have vinger, og de kunne ikke
købes dengang, så bare for at nævne en detalje i denne
sammenligning mellem statens to Nibe-møller på 630 kW og
Tvind-møllen, skal her omtales den måde, de to konkurrenter løste
den opgave på. Den ene Nibe-mølle fik en rotor af glasfiber i
kombination med nogle meget sindrige svejste stålkonstruktioner, som
faktisk ikke kunne verificeres i forhold til de veksellaster, som
optræder i en rotor. Nibe-mølle to var mindre kluntet; den havde en
bærende inderbjælke f glasfiber, men heller ikke den holdt ret
længe, på trods af storstilet og dyr udviklingsindsats. Få år
senere fik begge møllerne trævinger, som efter en lynskade blev
skiftet ud med vinger fra Vestas.
Men hvordan fik Tvind så vinger på deres kæmpemølle. Jo, de
var så heldige i Stuttgart hos professor Ulrich Huetter at finde sand
ekspertise indenfor vinger til vindmøller. Og tak og lov for, at
Tvind i deres søgen efter relevant viden fik Huetters mangeårige
erfaringer overført til Danmark. Netop Ulrich Huetters særlige
konstruktion med glasfibertove, der vikles omkring navboltene, blev
hurtigt anvendt på den lille PTG-mølle fra Tvind, som først
stillede vingeformen til rådighed for selvbyggere, men resluterede
senere i Økærvinger, der hurtigt blev den nye vindmølleindustris
foretrukne leverandør. Men det var Tvind, der bragte teknologien til
Danmark."
Når Fonden derfor i 1993 betalte for nye vinger til Tvindkraft, viste
det, at disse allerførste "forsøgsvinger", der har tjent som
model for dansk vindkraft industri havde holdt i 15 år. Tvind-kraft har
iøvrigt aldrig indbragt noget overskud. Dens værdi har alene været som
inspiration og medel for en bæredygtig energiudvikling i Danmark og
verden.
Det skal også nævnes, at DANIDA støtter vindkraftprojekter flere
steder I verden. I årsberetningen for 2000 (s.51) nævnes om støtten til
Egypten:
"Bistanden til energisektoren har været koncentreret om
vindenergi og effektivisering af eltransmissionen. For vindenergien er
der tale om støtte til etablering af en prøvestation for
vindmøller, en stor vindmøllepark, et energisparende kontrolcenter
og til et nationalt vindatlas."
Solenergiprojekter
Fonden har støtte tre solfanger projekter i Afrika, som siden 1995 har
opsat næsten 500 solfangere hos småfarmere, ved skoler og
samlingssteder. Projekter af denne type er helt i overenstemmelse med
DANIDAs udviklingsstrategi.
I DANIDAs Årsberetning 2000 kan man blandt andet læse under Nepal s.
63.:
"I 1999 blev energisektorprogrammet iværksat. Formålet er
bl.a. at skaffe nemmere adgang for landboere i afsides egne til
vedvarende energikilder, herunder vandkraft og solenergi."
I 2000 bevilgede DANIDA 2,4 mill.kr. til Nordvestjysk Folkecenter for
vedvarende energi, en selvejende institution, til "Integreret
solenergi i maliske landsbyer".
Nødhjælpsprojekter
Fonden har støttet nødhjælp i fire lande:
Guinea Bissau, Angola og Kosovo støtte til ofre for borgerkrig -
Mozambique støtte til ofre for oversvømmelseskatastrofe.
Projekterne ligger i helt indenfor den type nødhjælpsprojekter, som
DANIDA støtter.
Her nogle illustrationer.
Fondens støtte til Angola har blandt andet bestået i uddeling af soya
til børn. Den 28.08.01 meddelte udviklingsminister Anita Bay Bundegaard,
at DANIDA havde bevilget 4,2 mill. kr. til Red Barnet til uddeling af mad
til underernærede børn i det borgerkrigsramte Angola.
(Udenrigsministeriets pressemeddelelse Nr. 154/01).
Fonden har støttet ofre for oversvømmelserne i Mozambique med
nødhjælps- pakker til en værdi af 200.000 kr.
Ifølge DANIDAs årsberetning 2000 (s. 184f) ydede DANIDA i 2000
støtte til Dansk Røde Kors på 2,5 mill.kr. til Katastrofeberedskab i
Mozambique, 10,2 mill.kr. til Internationalt Røde Kors til nødhjælp for
oversvømmelsesofre, 19,8 mill.kr. til Folkekirkens Nødhjælps
humanitære hjælp til Mozambique og 18,5 mill.kr. til
Verdensfødevareprogrammets nødhjælp til Mozambique.
Danmark har ydede ifølge DANIDAs årsrapport 2000 ialt 172 mill.kr. i
humanitær bistand til Kosovo, således fik Red Barnet i 2000 en bevilling
på 7.5 mill.kr. til hjælp til børn i Kosovo.
Bekæmpelse af HIV/AIDS epidemien
HIV/AIDS epidemien i Afrika og den begyndende epidemi i andre egne af
verden er den største humanitære katastrofe i århundreder. I sin
årsberetning 2000 (s.20f) skriver DANIDA herom:
"Antallet af mennesker med hiv/aids er idag oppe på 25,3
millioner i Afrika syd for Sahara. Dette tal dækker over store
forskelle fra land til land, hvor det østlige og sydlige Afrika er
værst ramt."
"I perioden 1989-2000 har Danmark støtte 49
aids-projekteri 19 landetil et samlet beløb af 400 mill.kr. Derudover
ydes støtte til bekæmpelse af hiv/aids
gennemsundhedssektorprogrammerne. De multilaterale organisationer,
f.eks. UNAIDS, UNICEF, UNDP, WHO, UNFPA og Verdensbanken får også
dansk støtte til deres kamp mod hiv/aids."
Fonden har ydet fire bevillinger på ialt 13,8 mill.kr. Til HIV/AIDS
bekæmpelse i seks lande i det sydlige Afrika. Det drejer sig om
projekter, som allerede har haft meget stor virkning både med hensyn til
forebyggelse og med hensyn til hjælp til de der er ramt af epidemien.
Projekterne har modtager støtte fra flere internationale organisationer
og foregår i samvirke med de lokale regeringer og deres
sundhedsprogrammer. Disse projekter falder klart indenfor den officielle
danske politik, der i DANIDAs årsberetning 2000 beskrives således:
"Danmarks indsats mod aids
I "Handlingsplan for Danmarks internationale indsats mod
hiv/aids" hedder det, at den danske indsats generelt skal bidrage
til at forebygge spredning af hiv/aids og begrænse epidemiens
effekter. Indsatsen skal foregå bilateralt i udviklingssamarbejde med
modtagerlandenes regeringer og multilateralt gennem de internationale
organisationer."
Projekter til bevarelse af biologisk mangfoldighed
Tre projekter, som Fonden har anvendt 4,2 mill.kr. på knytter sig til
bevarelse af skov- og dyreliv og dermed den biologiske mangfoldighed, som
er afgørende for Jordens langsigtede naturlige balance.
Det drejer sig om:
Skovbrugsprojekt i Malaysia, hvor hensigten var at etablere et
eksempel på en selektiv skovning, der udnyttede skovens resourcer
maksimalt, samtidig med at skoven som biotop kunne bevares. Fonden
investerede 4,2 mill.kr., men projektet måtte opgives inden det var
gennemført.
Årets naturpris 1993, hvor en af de to deltagere, der delte 3.
prisen var en skole, der havde gennemført et projekt til bevarelse af
fuglelivet i Tvind. Naturprisprojektet kostede Fonden 5.000 kr. i
præmier.
Payne’s Creek Nature Reserve var et projekt til bevarelse af et
våd- og skovområde i Belize, der var truet af den moderne udvikling,
ved at henlægge området til øko-turisme og afskærme det fra skovning
og krybskytteri. Projektet blev ikke gennemført og Fonden fik sine
midler retur.
DANIDA nævner denne type naturbeskyttelsesprojekter i Årsberetning
2000 (s.111), hvoraf det fremgår, at blandt andet Malaysia er et
prioritetsland:
"Arbejdet med at gennemføre Biodiversitetskonventionens
bestemmelser og formål i udviklingslandene foregår på flere planer.
Hovedsigtet er at udbrede kendskabet til konventionen for derved at
bidrage til at indarbejde hensynet til den biologiske mangfoldighed i
relevante sektorer og tværgående programmer. Der ydes støtte til
konkrete aktiviteter knyttet til konventionen i lande som Kenya,
Indien, Malaysia, Senegal og Philipinerne."
Det fremgår (s. 173), at DANIDA i 2000 ydede 287 mill.kr. til
projekter indenfor "Miljø uden anden sektororientering".
Danmark indgik en regeringsaftale med Ghana (s. 175), hvor staten ydede
11,8 mill.kr. Til Støtte til beskyttelse og bevarelse af jord- og
vandressourcer.
I årsrapporten (s.64) ses det, at DANIDA i sin miljøstøtte til
Nicaragua (et af Belize’s nærmeste nabolande) støtter
"bæredygtig (skånsom) udvikling i naturreservater", altså
projekter i stil med Payne’s Creek Nature Reserve.
Forskning i bæredygtig udvikling og teknologioverførsel
Fonden har støttet fem forskningsprojekter gennem den selvejende
institution IFAS, hvor hensigten var at udforske mulighederne for en
bæredygtig udvikling ved overførsel af teknologi.
Global Research-projektet havde til hensigt gennem en række (37)
casestudies i Central Amerika at vise, at der findes en lang række
produktions- og udviklings- mæssige problemer i udviklingslande, som kan
løse med anvendelse af kendt viden, hvis den nødvendige overførsel af
viden finder sted.
To andre forskningsprojekter skulle udforske, hvorledes brugt tøj, kan
forvandles fra en miljømæssig belastning i udviklede lande til en
ressource for udvikling og økonomisk fremgang ved forarbejdning og
eksport til udviklingslande.
To projekter skulle vise, hvorledes landbrug i Central Amerika (Belize)
kan gøres mere rentabelt ved større kendskab til internationale
markedsvilkår og ved videnskabelig produktionsudvikling, således at
marginale jorder udnyttes og produktiveten forøges.
DANIDA yder hvert år store forskningsmidler til projekter indenfor de
forskningsområder, som disse fem projekter har berørt. Det kan læses i
årsberetningen for 2000 (s. 127f).
Det fremgår, at DANIDA i 2000 ydede 24 mill. kr. til Center for
Udviklingsforskning, blandt andet til forskning i folk, samfund og natur.
Ligeledes bidrog DANIDA til en række landsbrugsvidenskabelige
forskningsprojekter ved at støtte Frøpatologisk Institut for
Udviklingslandene, Dansk Skovfrøcenter, fjerkrærforskning og ved at yde
bidrag på 69 mill.kr. til Den konsultative gruppe for international
Landbrugsforskning.
Medieforskningsprojekt
Forskningsprojektet Den 3. verdens stemme blev sat igang i 1988 og
afsluttet i 1991. Igennem dette medieforskningsprojekt skulle det
eftervises, om TV produceret af almindelige mennesker om problemstillinger
i andre egne af verden kunne vække danskere og andre europæeres
interesse og bidrage til at forbinde mennesker fra forskellige egne af
verden. Fonden ydede 13,9 mill.kr. til dette projekt.
Det var et stort anlagt medieforskningsprojekt med vægt på den 3.
verdens forhold - og som aktions- og eksempelforskningsprojekt også
utradtionelt i sin udformning. Det betyder dog ikke, at projektet derfor
lå udenfor det, som man fra statslig side anser for relevant forskning.
Forskningsministeriet nedsatte i 1996 en række behovsanalysegrupper,
der skulle redegøre for samfundets behov for forskning. De samlede
resultater blev offentliggjort i 1999. I september 2001 udkom så
Forskningskommissionens betænkning nr. 1406, hvori det blandt andet
hedder:
"Danmark står imidlertid over for en kæmpe udfordring.
Der er en voksende kløft mellem på den ene side det overordnede mål
om at være en førende velfærdsnation og på den anden side
samfundets faktiske investeringer i forskning: De offentlige
forskningsbevillinger har en faldende tendens, og Danmark uddanner for
få forskere i forhold til behovet."
Går vi ind i rapporten fra behovsanalysegruppen for Kommunikation og
medier, der havde Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, som
formand, kan vi læse indledning disse bemærkninger:
"På tærsklen til fremtidens informations- og
kommunikationssamfund må arbejdsgruppen konstatere, at forskning i
medier og kommunikation i Danmark er en spredt og relativt
usystematisk affære. Der er ikke nødvendigvis behov for nye
institutioner på området, men en øget fokusering
ogforskningsmæssig indsats synes dog nødvendig. Behovsanalysegruppen
ser i den forbindelse særlig grund til at fremhæve følgende
hovedfelter:
Kommunikations- og mediesamfundets sociologiske og
socialpsykologiske konsekvenser
Nye teknologiskabte muligheder og udfordringer på
uddannelsesområdet
Formidling, herunder især af forsknings- og vidensformidling.
Arbejdsgruppen har også diskuteret vigtigheden af en bedre
formidling af forskningen og forskningsresultater til forskellige
modtagergrupper, herunder den offentlige administration, erhvervslivet
og den brede offentlighed. Der efterlyses også mere viden om dette
område, herunder egentlig forskningsbaseret viden og mulige
institutionelle tiltag."
Det er værd at bemærke sig, at dette udvalg ser store mangler i den
danske medieforskning og anbefaler en forstærket indsats. Heroverfor
står det faktum, at Fonden har anvendt hele 13,9 mill.kr. på et ret
stort medieforskningsprojekt.
Temaet for forskningsprojektet, oplysning om den 3. Verden, falder
endvidere ind under den form for formidling, som DANIDA årligt støtter
med store bevillinger. I årsberetningen (s.144f) hedder:
"DANIDAs egen informationsvirksomhed
DANIDAs egen informationsvirksomhed retter sig mod den
"alment interesserede dansker" samt børn og unge.
Aktiviteterne spænder vidt og omfatter bl.a. kontakt til medierne,
pressebesøg, journalistrejser, udgivelser af publikationer,
information på www.danida.dk, produktion af film/video, Børnenes
Ulandskalender og kontakt til undervisningssektoren..."
"Oplysningsbevillingen
DANIDAs oplysningsbevilling kan søges af organisationer,
foreninger, lokalgrupper og enkeltpersoner, som ønsker at oplyse og
informere om udviklingslande og udviklingsarbejdet..."
Det vil sige også på det indholdsmæssige område må det siges, at
forsknings- projektet har ligget indenfor det, som offentlige midler
anvendes til i Danmark.
Forskningsprojektet Mutual Mandarin
Fonden ydede i 1987 935.000 til forskningsprojektet Mutual
Mandarin. Dette projekt havde til formål at vise, at det er muligt at
forbinde mennesker i Kina med mennesker i Danmark. Et projekt af denne
type ligger dels indenfor rammerne af det, der kunne ydes tilskud til
indenfor DANIDA støttet udviklingsforskning. I Årsberetning 2000(s.129)
om støtte til Center for Udviklingsforskning nævnes temaet
"udviklingssamarbejdet". Der peges på DANIDAs
oplsysningsbevilling (s.146), hvorfra der hver år bl.a. ydes 4,9 mill.kr.
i tilskud til Mellemfolkeligt Samvirkes international oplysnings-
virksomhed. Endelig peges på DANIDAs støtte til Center for
Kultursamarbejde med Udviklingslandene (s.146) på 14 mill.kr. om året.
Fondens virkeliggørelse af sit formål via støtte til private
Almennyttige formål og i særdeleshed humanitære formål,
naturbeskyttelse og fremme af forskning kan virkeliggøres af private
erhvervsvirksomheder og enkeltpersoner. Dette fremgår af andre private
fondes praksis, fonde der ligesom Fonden for humanitære formål mv. er
underlagt tilsyn fra skatte- og fondsmyndighederne.
Her skal imidlertid peges på, at også staten i stort omfang
virkeliggøre almennyttige formål ved hjælp af bidrag til
ervhervsvirksomheder.
Således tilflyder der meget betydelig midler til private
erhvervsvirksomheder via DANIDAs kasse.
Direkte DANIDA kontrakter med private virksomheder
DANIDA tegnede i 2000 kontrakter for leverance af bygge- og
anlægsopgaver, råvarer, maskiner og udstyr ved private
erhvervsvirksomheder for en samlet værdi af 937 mill.kr. De tre største
havde samlede kontrakter på 670 mill.kr.
DANIDA tegnede i 2000 kontrakter med private konsulentvirksomheder for
400 mill.kr. De tre største havde samlede kontrakter på 220 mill.kr.
Privat Sektor Programmet (PS-programmet)
Igennem Privat Sektor Programmet ønsker DANIDA, at private
virksomheder direkte skal stå for virkeliggørelsen af ideale
udviklingspolitiske målsætninger. Om erhvervslivets rolle står i
årsberetning 2000 (s.130f):
"En velfungerende erhvervssektor er en vigtig faktor for at
skabe den økonomiske vækst, som er nødvendig - om en ikke
tilstrækkelig - for at afhjælpe fattigdomsproblemerne."
I 2000 ydede DANIDA endvidere 129 mill.kr. til Privat Sektor
Programmet, og skriver i årsberetningen:
"DANIDAs Private Sektor Program skal fremme
udviklingslandenes erhvervsudvikling ved at støtte langsigtede og
gensidigt forpligtende samarbejder mellem danske og lokale
virksomheder."
"DANIDA tilbyder rådgivning og tilskud til interesserede
virksomheder. Den økonomiske støtte omfatter tilskud til såvel
forberedelsen som udførelsen af projekterne, f.eks. til driftsstart,
træning, udsendelse af sagkyndige og miljøforanstaltninger.
PS-programmet hvilede i 2000 på en bevilling fra 1996, hvor der
frem til 2001 er afsat 750 mill.kr. Indtil udgangen af 2000 var der
under denne bevilling givet støtte til 987 besøgsrejser og 340
forundersøgelser og til 326 PS-samarbejder."
I DANIDAs Vejledning til virksomheden 1, Oversigt over
støttemulighederne fra september 2000 kan man læse de nuværende
støttemuligheder.
Til projektforberedelsesfasen kan ydes disse maksimum tilskud
(udgifter udover maximum betales fuldt ud af virksomheden):
Partneridentifikation,
besøgsrejser 25.000 kr. (ingen egendækning nødvendig)
Specialstudier (f.eks.
markedsundersøgelse) 150.000 kr. (plus 10 % egendækning)
Feasabilitystudier 250.000 kr. (plus 10 % egendækning)
Til projektfasen kan søges om støtte til opstart- og
miljøudgifter med følgende maximumgrænser:
Projektgennemførelse *) 3 mill. kr. (plus 10 % egendækning)
Miljøforanstaltninger **) 2 mill. kr. (plus 10 % egendækning)
I særlige tilfælde kan projektgennemførelsesbistand overstige de
maksimale 3 mill.kr. Det fremgår således, at det er muligt for en
privatejet virksomhed at opnå 5,4 mill.kr. eller mere i bistand fra
DANIDA indenfor rammerne af PS-programmet, når blot virksomheden selv
bidrager med yderligere 10% til projektet.
---
*) Der er nærmere regler for, hvorledes en virksomhed
må anvende projektmidlerne. Her er nogle eksempler på retningslinierne
for projektgennemførelsesbistanden, der som nævnt kan udgøre 3 mill.kr.
Etableringsomkostninger til gebyrer, advokat, revisor
og godkendelser kan støttes med op til 100.000 kr.
Bistand til teknisk rådgivning til træning af
medarbejdere.
Bistand til tilpasning af dansk teknologi til lokale
forhold.
Bistand til eksportfremme, markedsundersøgelser,
publikationer mm.
**) Der er ligeledes nærmere regler for, hvorledes en
virksomhed må anvende miljøforanstaltningstmidlerne, der som nævnt kan
udgøre 2 mill.kr. Pengene kan anvendes til det indre og ydre miljø i
forbindelse med projektet, såsom arbejdsmiljø, forurening ved
produktionen, energispørgsmål mm.
Ved den række af Fondens projekter, er der anvendt
midler til sådanne formål, eksempelvis tiltag til begrænsning af af
gylle forurening fra biogasanlæg i Polynesien, forbedringer af
arbejdernes miljø- og velfærd ved skovprojekt i Malaysia, opretning af
elværk ved miljøskovprojektet Floryl.
Udover de ovennævnte direkte bistandsmuligheder for
erhvervsvirksomheder har DANIDA mulighed for at støtte med lån, hvis det
ikke er muligt for en dansk virksomhed at optage lån på det lokale
marked i udviklingslandet.
Industrialiseringsfonden for Udviklinglandene
Industrialiseringsfonden for Udviklinglandene er omtalt i DANIDAs
årsberetning 2000 (s.132). Det fremgår, at staten yder 150 mill.kr. om
året til denne selvejende institution, hvis bestyrelse udpeges af
udviklingsministeren. Fonden kan deltage som aktionær i joint venture
foretagender og kan tillige yde lån og garantier til private
erhvervsvirksomheder.
Støtte til private via internationale organisationer
Ud over DANIDAs direkte støtte til private virksomheder ved køb af
leverencer, tjenesteydelser, erhvervsudviklingsbistand i den 3. Verden,
lån mm yder DANIDA store midler til internationale organisationer gennem
det multilaterale samarbejde. Dele af disse midler formidles videre og
anvendes i marken af private virksomheder. I årsberetningen for 2000 (s.
133) nævnes, at danske virksomheder i 1998 fik ordrer på 610 mill.kr.
fra FNs udviklings- organisationer. Dette tal har siden været faldende,
men DANIDA siger i sin årsberetning, at den danske stat arbejder på igen
at bringe flere midler til private erhvervsvirksomheder fra FN-kasserne.
Om personsammenfald mellem statslige udvalg og private modtagere af
statslige midler
Der har været et personkendskab mellem Fondens bestyrelse og
henholdsvis bestyrelsesmedlemmer i de godgørende fornde og foreninger
Fonden har støtte og endvidere ledere og ejere af de private
virksomheder, der har udført opgaver for Fondens midler. Detaljerne skal
ikke her gennemgås. Istedet skal der peges på, at et sådant
personsammenfald også findes mellem de statslige organer, der har
indflydelse på bevillingspraksis og -politik og modtagerne af statslige
midler.
Af DANIDAs årsrapport 2000 fremgår et nært sammenfald mellem diverse
styrende og rådgivende organer og modtagerne af DANIDA bevillinger. (s.
153f).
Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde har i henhold til Lov
om Internationalt Udviklingssamarbejde til opgave at rådgive
udviklingsministeren ved gennemførelsen af de opgaver, loven pålægger
ministeren. Blandt rådets 9 medlemmer findes blandt andet ledende
repræsentanter for Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors og
Mellemfolkeligt Samvirke, der alle tre modtager store midler fra DANIDA.
Rådet for International Udviklingsarbejde skal ifølge styrelsens
arbejde komme med råd og henstillinger om gennemførelsen af dansk
udviklingsbistand. Rådet har 75 medlemmer. Heraf repræsenterer omkring
en trediedel bistandsorganisationer, der modtager midler fra DANIDA.
I Udvalget for Blandede Kreditter sidder 8 medlemmer. Dansk Industri er
repræsenteret ved direktøren for Cimbria Unigrain A/S, hvis firma i 2000
indgik kontrakter med DANIDA til en værdi af 29 mill.kr.
Konklussion
Med denne gennemgang er det belyst, hvorledes Fonden til humanitære
formål mv. I sin bevillingspolitik og administration af midler har
handlet indenfor rammerne af hvordan statslige myndigheder har handlet.
Således er de 27 projekter, der har modtaget støtte alle meget tæt
på det, som staten har prioriteret at støtte ud fra ideele og
langsigtede målsætninger. Ligesom Fondens i sit samarbejde med andre
organisationer og private har handlet på samme måde, som statslige
organisationer og styrelser sædvanligvis opfører sig.
Mikael Norling, mag.scient.soc.
Den 28. oktober 2001
|