HVEM MÅ EN FOND STØTTE? 

Fonden kan yde støtte til alle - enkeltpersoner, selskaber, andre fonde, foreninger etc. på den betingelse, at støtten anvendes til et formål inden for fondens eget formål.

Da politiet indledte sin undersøgelse af Fonden, gjorde de det med udgangspunkt i, at et par enkeltpersoner havde udtalt, at hensigten med Fondens oprettelse var at "kanalisere pengene tilbage til Tvind".

Det er kommet frem, at det var politiets opfattelse, at dette måtte være ulovligt, og ud fra denne tænkning forberedte de at rejse sigtelser mod enkeltpersoner og ransagninger til fremskaffelse af yderligere beviser. Politiet var dog ikke 100% sikker på deres egen fortolkning af loven, og de spurgte derfor den førende danske ekspert på dette skatteområde, professor, dr. jur. Erik Werlauff. Han leverede på politiets bestilling den 21. marts 2001 et responsum om skatterettens almennyttebegreb. 

Dette responsum gik politiet imod på alle punkter. 
Ja, Werlauff sagde direkte, at det er fuldt lovligt at oprette en fond med henblik på "at kanalisere midler fra bidragyderne til modtagerne - med de skattemæssige fordele, som fondskonstruktionen kan give". 
Werluffs udtalelse gik imod politiets planlægning, men politiet fortsatte sagen - nu set fra en anden vinkel.

Dernæst foretog politiet en række meget omfattende ransagninger, som advokaterne for de sigtede i retten bagefter karakteriserede som en fisketur, fordi politiet ikke vidste, hvad de ledte efter. 

Erik Werlauffs 35 siders responsum er interessant læsning, fordi han redegør for, hvorfor det er lovligt, når Fonden har udnyttet de skattefradragsmuligheder, der ligger i fondslovgivningen og Ligningsloven. 

Nedenfor skal citeres den afsluttende konklusion I Werlauffs responsum, hvori han besvarer politiets tre spørgsmål. 

"Spørgsmål. A:
Kan bestyrelsen i en almenvelgørende fond, der er godkendt efter LL pgr. 8 A, inden for lovgivningens rammer vælge eksklusivt at begunstige en afgrænset kreds af modtagere af udlodninger, hvis der lægges til grund, at der mellem indskyderne (gavegiverne), fondens bestyrelse og modtagerne af udlodninger består et interessefællesskab eller lignende tilknytning, men at de projekter/aktiviteter, der modtager midler fra fonden, må anses for almenvelgørende mv., dvs. inden for lovens og vedtægternes rammer?

Svar på A:
Ja. Afgørende er ikke interessefællesskabet, men den ultimative anvendelse af midlerne, som i overensstemmelse med almennyttebegrebet skal komme en uvis, videre kreds til gode. Er der tale om en fond mv., der er godkendt efter LL pgr. 12, skal midlerne faktisk være anvendt til de humanitære formål m.v. som omhandlet i lovbestemmelsen.

Spørgsmål. B:
Hvor snævert kan interessefællesskabet hhv. tilknytningen mellem de nævnte i givet fald være, uden at lovgivningen kan anses for at være overtrådt?

Svar på B:
Der er i princippet ingen grænse herfor. Der kan være et udstrakt interessefællesskab og personsammenfald, når blot midlerne faktisk anvendes til almennyttige formål som nævnt.

Spørgsmål. C:
Har det nogen betydning for vurderingen, hvis det kan lægges til grund, at fonden er oprettet navnlig eller udelukkende med det formål for øje at kanalisere midler fra bidragyderne til modtagerne - med de skattemæssige fordele, som fondskonstruktionen kan give?

Svar på C:
Nej. Hvis midlerne faktisk anvendes i almennyttigt øjemed, gør det ikke konstruktionen ulovlig, at der herved er tilsigtet en maksimal udnyttelse af skattelovgivningens fradragsmuligheder."

Download hele Werlauffs responsum [2.5 mb .pdf file]